
Vores ydelser
Personlig, kompetent og engageret advokatrådgivning
Strafferetssager
– Forsvarer med integritet og indsigt
Advokat til strafferetssager:
​
Straffesager kan få alvorlige konsekvenser – både personligt og juridisk. Det gælder, uanset om du er uskyldigt sigtet eller erkender forholdet. En erfaren forsvarsadvokat er din garanti for, at sagen behandles korrekt, og at du ikke dømmes uden tilstrækkeligt grundlag.
​
Vi repræsenterer klienter i alle typer straffesager og sikrer, at dine rettigheder respekteres – fra første afhøring til sagens afslutning. Vi hjælper også med forhold under afsoning og bistår ved krav om erstatning efter uberettiget frihedsberøvelse eller fejl i sagsbehandlingen. Hos os er du i trygge hænder gennem hele forløbet.
Alle henvendelser behandles med fuld fortrolighed og er omfattet af tavshedspligt. Vi engagerer os i hver sag med faglig dybde og menneskelig forståelse.
​
Som sigtet eller tiltalt har du ret til selv at vælge din forsvarsadvokat – også selvom du får beskikket en af retten. Vi anbefaler, at du kontakter os så tidligt som muligt i forløbet for at sikre det bedst mulige forsvar.
Forsvarersalær fastsættes af domstolene efter faste takster. Grundtaksten for beskikkede forsvarsadvokater er i øjeblikket 2.020 kr. + moms (i alt 2.525 kr.) pr. time.
Familieretssager
Advokat til familieretssager:
​
Familieretten beskæftiger sig med de juridiske forhold mellem mennesker, der er knyttet sammen gennem familie eller samliv. Det er et område, der ofte involverer store følelser og store beslutninger. Derfor er det vigtigt med professionel og tryg juridisk rådgivning.
​
Vi hjælper blandt andet med hjælp til at finde løsninger, der er til barnets bedste, når forældre ikke længere bor sammen.
​​​​
Familieret handler i høj grad om at finde den rette balance mellem jura og menneskelige hensyn. Vi arbejder for at skabe varige løsninger – med respekt for både lovgivning og livssituation.
Tvangsanbringelse og -adoption
Advokat til tvangsanbringelser:
​
​Når staten griber ind i familielivet, er det underlagt strenge regler og procedurer. Tvangsanbringelse og tvangsadoptioner blandt de mest indgribende foranstaltninger i dansk socialret – og de berører både børn, forældre og pårørende dybt.
​
Tvangsanbringelse:
Tvangsanbringelse betyder, at et barn eller en ung bliver anbragt uden for hjemmet uden forældrenes samtykke. Det sker, hvis kommunen vurderer, at barnet mistrives i en sådan grad, at det er nødvendigt at gribe ind for at sikre barnets trivsel og udvikling.​
​
Tvangsanbringelser kan kun ske, hvis barnets behov ikke kan tilgodeses med støtte i hjemmet, og der er væsentlig risiko for skade på barnets sundhed eller udvikling.
​
Tvangsadoption:
Tvangsadoption er den mest vidtgående foranstaltning og indebærer, at forældremyndigheden permanent overgår til adoptivforældre, og at alle juridiske bånd mellem barnet og dets biologiske forældre ophører.​
​
Afgørelser om tvangsadoption træffes af det offentlige og kan indbringes for domstolene.
​
Retssikkerhed og rådgivning:
Det er afgørende, at både børn og forældre får den nødvendige støtte og juridiske bistand gennem hele forløbet. Du har ret til:
​
-
Gratis advokatbistand i sager om tvangsanbringelse og tvangsadoption
-
At blive hørt og inddraget i alle led af processen
-
At klage og få sagen prøvet ved domstolene
​
Vi bistår forældre, pårørende og børn med rådgivning, sagsforberedelse og juridisk hjælp – med fokus på retssikkerhed, barnets tarv og din tryghed i en svær situation.
Retssagsbehandling
- når sagen skal for retten
Advokat til civile retssager:
​
Nogle konflikter kan ikke løses gennem dialog, forlig eller forhandling – og så må sagen afgøres i retten. Retssagsbehandling er den juridiske proces, hvor en domstol træffer afgørelse i en tvist eller sag mellem to eller flere parter.
Uanset om du er sagsøger eller sagsøgt, er det afgørende at have et klart overblik over processen – og en erfaren advokat ved din side.
​
Vi bistår dig med:
-
Juridisk vurdering af sagen før retssag indledes
-
Udarbejdelse af procesdokumenter
-
Strategi og argumentation i retten
-
Forhandling om forlig undervejs, hvis det er relevant
-
Klar og tryg vejledning hele vejen gennem forløbet
​
Retssager kan være komplekse og krævende – men vi står ved din side fra første skridt til endelig afgørelse.
Anden sagsbehandling
Advokatfirmaet bistår foruden retssagsbehandling også med f.eks. ejendomshandler og fremtidsfuldmagter.
​
Vi yder juridisk rådgivning ved køb og salg af fast ejendom samt ved udarbejdelse af fremtidsfuldmagter, der sikrer dine interesser, hvis du en dag ikke selv kan varetage dem.