

Vi rådgiver og bistår i alle typer straffesager – fra sigtelse og første afhøring til dom.
Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med tryg og kompetent forsvarsadvokatbistand.
Strafferetssager
Forsvarens rolle i en straffesag
En forsvarsadvokat spiller en helt central rolle i enhver straffesag. Hvis du er sigtet eller tiltalt, er det forsvareren, der varetager dine interesser og sikrer, at sagen bliver behandlet retfærdigt og efter lovens regler. Din forsvarsadvokat hjælper dig med at: - Forstå sigtelsen og sagen mod dig - Gennemgå politiets beviser og afhøringsrapporter - Rådgive dig om strategi og rettigheder – f.eks. om du bør udtale dig. - Forberede din forklaring og deltage i afhøringer - Repræsentere dig i retten og føre din sag. En forsvarer er uafhængig af politiet og domstolene og skal alene varetage dine interesser. Du har ret til selv at vælge din forsvarer – også hvis retten har beskikket en. Hos Forsingdal Advokatfirma har vi stor erfaring med strafferetssager og bistår dig gennem hele forløbet. Kontakt os i dag for en fortrolig og uforpligtende drøftelse.
Hvilke strafferetlige områder varetager vi?
Strafferetten omfatter alle typer lovovertrædelser, hvor politiet kan rejse sigtelse eller tiltale. Her er nogle af de mest almindelige strafferetslige områder, vi rådgiver og fører sager inden for: Personfarlig kriminalitet: Sager om vold, trusler, drab, røveri og seksualforbrydelser. Disse sager kan have store konsekvenser – både strafferetsligt og menneskeligt – og kræver en grundig og erfaren forsvarer. Økonomisk kriminalitet: F.eks. bedrageri, underslæb, mandatsvig, dokumentfalsk og skattesvig. Disse sager er ofte komplekse og involverer større sagsmateriale og regnskaber. Narkotikasager: Sager om besiddelse, salg, smugling eller fremstilling af euforiserende stoffer i større og mindre omfang. Våben- og knivsager: Overtrædelser af våbenloven og knivloven, f.eks. ulovlig besiddelse eller medbringelse på offentlige steder. Færdselssager og spirituskørsel: Kørsel i påvirket tilstand, frakendelse af førerret, uagtsomt manddrab i trafikken og andre overtrædelser af færdselsloven med strafansvar. Sager om ungdomskriminalitet: Børn og unge under 18 år, der bliver sigtet eller tiltalt. Her kræves særlig indsigt i både strafferetten og det sociale system. Ledelsesansvar: Strafferetlige sager mod ledelsesmedlemmer i selskaber, f.eks. om rettighedsfrakendelse eller overtrædelse af selskabslovgivning mv. Hos Forsingdal Advokatfirma har vi stor erfaring med alle typer straffesager
Personfarlig kriminalitet
Personfarlig kriminalitet omfatter alvorlige forbrydelser, hvor andre menneskers liv, helbred eller sikkerhed er i fare. Det inkluderer blandt andet: - Vold og grov vold - Trusler og psykisk vold - Røveri - Drab og drabsforsøg - Seksuelle overgreb og voldtægt - Frihedsberøvelse og tvang Hvis du bliver sigtet for personfarlig kriminalitet, risikerer du alvorlige konsekvenser i form af fængselsstraf og varige følger i dit privat- og arbejdsliv. Selv førstegangsovertrædelser kan føre til betinget eller ubetinget fængsel. Derfor er det vigtigt, at du hurtigt får en forsvarsadvokat, der kan stå ved din side, forklare dine rettigheder og tale din sag. Straffen for personfarlig kriminalitet kan være streng, og en forkert håndtering tidligt i forløbet kan få store konsekvenser. Hos Forsingdal Advokatfirma møder vi dig med respekt og fortrolighed, uanset hvad du står i.
Økonomisk kriminalitet
Økonomisk kriminalitet omfatter lovovertrædelser, hvor der er sket økonomisk tab eller uretmæssig vinding. Er du som privatperson, direktør, bestyrelsesmedlem eller erhvervsdrivende involveret i en sag om økonomisk kriminalitet, er det afgørende at handle hurtigt og strategisk. Sagerne kan være komplekse og have store juridiske og forretningsmæssige konsekvenser. Vi rådgiver og fører sager om: - Bedrageri, underslæb og mandatsvig - Skatte- og momssvig - Dokumentfalsk og regnskabsmanipulation - Konkurskarantæne og erstatningsansvar for ledelse Straffen kan variere fra bøder til længere fængselsstraffe, afhængig af beløbets størrelse og sagens alvor. Det er derfor vigtigt selv i det tidlige efterforskningsstadie at sikre dine rettigheder og få et klart overblik over sagen. Hos Forsingdal Advokatfirma har vi stor erfaring med økonomiske straffesager og procedurer.
Strafferetligt ledelsesansvar og konkurs
Når en virksomhed går konkurs, kan ledelsen i visse tilfælde blive strafferetligt ansvarlig for handlinger begået før eller under konkursen. Det strafferetlige ansvar adskiller sig fra konkurskarantæne, som er en civilretlig foranstaltning. Strafferetlige sager kan føre til både bøder og fængselsstraf og bygger på konkrete overtrædelser af straffeloven og andre relevante love. Hvad er strafferetligt ansvar ved konkurs? Strafferetligt ansvar ved konkurs opstår, når en direktør, bestyrelse eller anden ledelsesperson har handlet i strid med lovgivningen og derved påført virksomheden eller kreditorerne tab. Det kan f.eks. være ved at: - skjule eller overføre aktiver forud for konkursen, - føre urigtige eller mangelfulde regnskaber, - give vildledende oplysninger til kreditorer eller offentlige myndigheder, Typiske straffebestemmelser ved konkurs De mest relevante bestemmelser i straffeloven i forbindelse med konkurs er: § 279 – Bedrageri § 280 – Mandatsvig § 283 – Skyldnersvig Ledelsesansvar og straf ved konkurs Direktører og bestyrelsesmedlemmer har pligt til at lede virksomheden økonomisk forsvarligt. Ved konkurs undersøger kurator, om ledelsen har overholdt sine pligter. Hvis det konstateres, at der er sket overtrædelser af straffeloven eller anden relevant lovgivning, har kurator pligt til at underrette politiet, som kan rejse en straffesag mod den eller de ansvarlige. I alvorlige tilfælde kan straffen være: bøde betinget eller ubetinget fængsel samt evt. erstatningsansvar og rettighedsfrakendelse i tillæg. Kontakt os for rådgivning om strafferet og konkurs. Har du som leder eller ejer af en virksomhed spørgsmål om konkurs og strafferetligt ansvar, eller er du blevet indkaldt til afhøring i en konkursrelateret straffesag? Vi står klar til at rådgive dig om dine rettigheder og handlemuligheder.
Narkotikasager
Er du blevet sigtet eller tiltalt i en sag om narkotika, er det afgørende, at du hurtigst muligt får professionel hjælp fra en forsvarsadvokat med erfaring inden for strafferet. Narkotikasager behandles med alvor af både politi og domstole, og konsekvenserne kan være vidtrækkende – ikke kun i form af bøde eller fængsel, men også personligt. En narkotikasag opstår typisk, når du bliver mistænkt for at være i besiddelse af, sælge eller indføre euforiserende stoffer som hash, kokain, ecstasy, amfetamin eller lignende. Uanset omfanget af sagen, og uanset om der er tale om stof til eget brug eller formodet handel, har du som sigtet ret til advokatbistand. Det anbefales, at du kontakter os, før du udtaler dig til politiet. Mange sager afgøres på baggrund af dine egne forklaringer, og derfor skal du kende dine rettigheder fra start. Strafferammen i narkotikasager afhænger af flere forhold. For mindre mængder til eget brug kan straffen i nogle tilfælde være en bøde eller betinget fængsel, men ved mistanke om salg eller besiddelse af større mængder stiger alvoren betydeligt. Ved organiseret handel eller indførelse over grænser kan der falde ubetingede fængselsstraffe på flere år. Domstolene lægger særlig vægt på typen af narkotika, mængden, formålet og tidligere straffe, men også hvor og hvordan overtrædelsen er sket. Som forsvarsadvokat går vi grundigt til værks i hver enkelt sag. Vi vurderer, om politiets efterforskning er foregået korrekt, om beviserne holder, og om dine rettigheder som sigtet er blevet overholdt. Der kan være spørgsmål om lovligheden af en ransagning, brugen af teledata eller hvorvidt der er grundlag for varetægtsfængsling. I flere tilfælde kan det føre til frifindelse, nedsættelse af straf eller ændring i sagens karakter. Uanset om du står over for en sigtelse for hash til eget brug, eller du er involveret i en større sag om salg eller indførelse af narkotika, er det vigtigt, at du ikke står alene. Vi er klar til at hjælpe dig – døgnet rundt. Hos os bliver du mødt med fortrolighed, respekt og faglig tyngde. Vi varetager kun dine interesser, og vi står klar til at tage ansvar for din sag fra start til slut.
Kniv- og våbenbesiddelse
Hvis du er blevet sigtet eller tiltalt for overtrædelse af våben- eller knivloven, anbefales det, at du tager sagen alvorligt og får professionel rådgivning så tidligt som muligt. Straffen for ulovlig besiddelse af våben eller knive kan være streng, og politiet og domstolene har i de senere år haft stort fokus på våbenrelateret kriminalitet. Mange sager vedrører personer, som ikke nødvendigvis har haft til hensigt at bruge våben eller knive i kriminelt øjemed, men som alligevel bliver straffet for besiddelse i det offentlige rum, i bilen eller i eget hjem uden tilladelse. Det gælder især for såkaldt ulovlige knive, herunder foldeknive, enhåndsbetjente knive eller dolke og for peberspray, signalpistoler, slagvåben eller skydevåben uden gyldig tilladelse. Ifølge dansk lovgivning er det i udgangspunktet forbudt at medbringe eller opbevare visse våben og knive uden forudgående tilladelse, og der er i dag skærpede regler for både opbevaring, transport og anvendelse. Hvis du bliver stoppet med et våben eller en kniv i bilen, i lommen eller i tasken, risikerer du en sigtelse. Politiet kan beslaglægge genstanden med det samme, og i mange tilfælde følger en tiltale. Som din forsvarsadvokat vurderer vi, om sigtelsen er berettiget, og om der er formildende omstændigheder i din sag. Det kan eksempelvis være, at du ikke var klar over, at genstanden var ulovlig, eller at kniven blev anvendt til et lovligt formål, såsom jagt, fiskeri eller erhverv. Vi har stor erfaring med sager om våben- og knivlovgivningen. Vi gennemgår sagens beviser grundigt og sikrer, at dine rettigheder bliver overholdt under hele forløbet. Du får en fast kontaktperson, som følger din sag fra start til slut, og som står klar til at rådgive dig. Uanset, om du er blevet stoppet i en rutinekontrol, ransaget i forbindelse med en anden sag, eller om der er tale om en isoleret overtrædelse af våbenloven, bør du ikke udtale dig til politiet, før du har talt med en advokat om dine rettigheder. Dine forklaringer kan få stor betydning for sagens udfald.
Færdselssager og spirituskørsel
Bliver du sigtet eller tiltalt i en færdselssag – særligt for spirituskørsel, narkokørsel eller grov hastighedsovertrædelse – kan det få alvorlige konsekvenser. Ud over bøde og fængsel kan du risikere frakendelse af kørekortet, kørselsforbud, mærkning i straffeattesten og i visse tilfælde konfiskation af bilen. Det er derfor afgørende, at du hurtigst muligt får juridisk bistand fra en erfaren advokat med speciale i færdselssager. Sager om spirituskørsel er blandt de mest almindelige færdselssager i Danmark. Du kan blive sigtet allerede ved en promille over 0,5, og en promille på 2,0 eller derover kan betragtes som vanvidskørsel, som udløser særligt skærpede sanktioner, herunder ubetinget frakendelse af førerretten og i mange tilfælde beslaglæggelse og senere konfiskation af bilen, også selvom den er leaset eller tilhører en anden. Politiet har i de seneste år intensiveret indsatsen mod farlig trafikadfærd. Det gælder også ved narkokørsel, hvor du kan blive dømt alene på baggrund af spor af euforiserende stoffer i blodet – uanset om du var påvirket på kørselstidspunktet eller ej. Derudover behandles sager om vanvidskørsel, grove hastighedsoverskridelser, kørsel uden førerret og uagtsom kørsel med stadig større alvor. Mange af disse sager afgøres hurtigt i retten eller ved bødeforlæg, men det betyder ikke, at du bør acceptere sigtelsen uden at kende dine rettigheder. Som forsvarsadvokat gennemgår vi sagen i detaljer, herunder om politiets målinger og procedurer er foregået korrekt, og om der er grundlag for strafnedsættelse eller frifindelse. Hvis du har fået inddraget dit kørekort, hjælper vi også med at vurdere, hvornår og hvordan du kan generhverve det. Det kan være via et alkohol-, narko- eller køreteknisk kursus, og det er afgørende, at du handler korrekt i processen for ikke at forlænge frakendelsesperioden unødvendigt. Vi repræsenterer både førstegangssigtede og personer med tidligere færdselssager bag sig. Uanset sagens karakter er vores mål at sikre dig en retfærdig behandling og det bedst mulige resultat. Du får professionel rådgivning, fortrolighed og en dedikeret advokat, der varetager dine interesser fra start til slut.
Ungdomskriminalitet
Hvis et barn eller en ung under 18 år bliver sigtet for en strafbar handling, behandles sagen på en helt særlig måde. Børne- og ungdomskriminalitet adskiller sig markant fra almindelige straffesager, og det kræver særlig erfaring at navigere i de regler og hensyn, der gør sig gældende, når det er børn og unge, der står over for politiet og retssystemet. Hos os får du kvalificeret rådgivning og støtte gennem hele processen med fokus på både barnets rettigheder og familiens tryghed. Når en person under 18 år bliver sigtet for kriminalitet, bliver sagen ofte sendt videre til Ungdomskriminalitetsnævnet, som blev oprettet i 2019 for at håndtere alvorlige og gentagne lovovertrædelser begået af børn og unge. Nævnet kan træffe vidtgående afgørelser – f.eks. om straksreaktioner, indgreb i skole- eller fritidsliv, ophold på døgninstitution eller anbringelse uden for hjemmet. Det kan have store konsekvenser for barnet og familien, og det er derfor afgørende at få professionel hjælp fra en advokat med indgående kendskab til både strafferetten og det sociale system. Sager i Ungdomskriminalitetsnævnet adskiller sig fra almindelige domstolssager, idet de har både en retslig og en social karakter. Nævnet arbejder tæt sammen med politi, kommune og de sociale myndigheder. Som forælder eller pårørende kan det være svært at gennemskue, hvordan sagen bliver behandlet, og hvilke rettigheder barnet har. Vi rådgiver både den unge og familien om forløbet, og vi deltager som advokat under møder i nævnet for at sikre, at sagen bliver behandlet korrekt og fair. Uanset sagens karakter er det vores opgave at sikre, at den unge bliver mødt med forståelse og får en reel mulighed for at komme videre i livet uden unødige indgreb. Vi ser ofte, at sager eskalerer unødigt, fordi den unge eller forældrene ikke har fået den nødvendige juridiske rådgivning i tide. Derfor er det vigtigt at kontakte en advokat så tidligt som muligt i forløbet – helst allerede når der sker en politianmeldelse eller afhøring. Hos os får du en fast kontaktperson med erfaring i børnestrafferet og nævnsbehandling. Vi varetager altid barnets og familiens interesser og sikrer, at ingen bliver overladt til systemet alene.