top of page
Billede af Liv Bruce

Skilsmisse, forældremyndighed og samvær? Familieretssager handler om det vigtigste i livet – dine børn og din hverdag. Vi hjælper dig trygt gennem processen og kæmper for en fair løsning.

​

Læs mere om, hvordan vi kan bistå dig i familieretlige sager.

Familieretssager

Forældreansvar og samvær ved skilsmisse og samlivsophævelse
Få professionel rådgivning

Når forældre går fra hinanden, opstår der ofte spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær. Det er sager, der både juridisk og følelsesmæssigt kan være komplekse, og som har stor betydning for barnets hverdag og fremtid. Derfor er det vigtigt at få professionel rådgivning og støtte i processen – særligt hvis I som forældre har svært ved at nå til enighed.

​

Ved en skilsmisse eller et samlivsbrud skal der tages stilling til, hvor barnet skal bo, hvordan samværet skal tilrettelægges, og hvordan forældrene fremover skal træffe beslutninger om barnets liv. I de fleste tilfælde har begge forældre fælles forældremyndighed, men uenighed om væsentlige forhold – såsom skolevalg, bopæl eller samvær – kan føre til, at en af forældrene ønsker at få den fulde forældremyndighed eller ændre barnets bopæl.

Sager om forældreansvar behandles i Familieretshuset og i familieretten, afhængigt af konfliktniveauet. I de fleste sager starter forløbet i Familieretshuset, hvor det forsøges at finde en løsning gennem rådgivning, børnesamtaler og eventuelt konfliktmægling. Hvis det ikke lykkes, overgår sagen til domstolene, hvor en dommer træffer afgørelse om de uenigheder, I som forældre har. Uanset, hvor sagen befinder sig, er det afgørende at kende dine rettigheder og få den nødvendige juridiske bistand.

​

Hos os får du en erfaren advokat, der har specialiseret sig i familieret og som sikrer, at dine ønsker og hensyn til barnet bliver fremført klart og sagligt. Vi hjælper med at formulere samværsordninger, rejse sager om bopæl eller forældremyndighed og gennemføre ændringer, hvis der er sket væsentlige ændringer i barnets eller forældrenes liv. Vi har også stor erfaring med at hjælpe i sager, hvor der er tale om høj konflikt, manglende samarbejde eller bekymring for barnets trivsel.

​

Vores tilgang er løsningsorienteret og med barnet i centrum. Vi ved, at det bedste for barnet som regel er, at forældrene samarbejder, men vi ved også, at det ikke altid er muligt. Derfor arbejder vi loyalt og effektivt for at sikre dine rettigheder og skabe trygge rammer for barnet – både i og uden for retten.

​

Har du brug for rådgivning om forældremyndighed, bopæl eller samvær?
Kontakt os i dag for en uforpligtende og fortrolig samtale med en advokat med speciale i familieret og forældreansvar. Vi står klar til at hjælpe dig videre.

Oplysninger
Kontakt os
Beliggenhed

Forsingdal Advokatfirma

​CVR-nr. 34 17 66 39

​

Konto- og registreringsnr.

5474 - 0001751367

​

Line Schou Forsingdal

Advokat

 

       â€‹â€‹â€‹    advokat@forsingdals.dk

           + 45  53 53 43 73

  • Lyngby

  • Gilleleje

​

Maglebjergvej 6

2800 Kongens Lyngby

full_margin_transparent_customcolor.png
bottom of page